• Få tips til den sundeste kost. Og hør, hvad resultatet af valget i Grønland kan komme til at betyde

    ソース: BDK Borsnyt / 16 3 2025 03:17:32   America/New_York

    Kære læser, Ugen har stået i Grønlands tegn. Det kommer det også til at handle om i denne uge. Men vi starter med en af danmarkshistoriens største erhvervsskandaler, hvor flere hundrede siders fortrolige dokumenter kaster nyt lys over sagen. Fik du hørt? 1. Hver en sten vil blive vendt og intet fejet ind under gulvtæppet, lovede Danske Banks daværende bestyrelsesformand, Ole Andersen, i 2018, da han annoncerede en kulegravning af bankens hvidvaskskandale. Men offentligheden fik ikke hele sandheden. Det kan Berlingske afsløre, efter at tre af avisens journalister har fået fat i flere hundrede siders dybt fortrolige dokumenter. Her kommer blandt andet nye oplysninger om, hvad topledelsen vidste hvornår. Vært på podcasten »Pilestræde« Anne Sofie Allarp har haft Emil Bo Rask, den ene af de tre journalister, i studiet. Du kan høre interviewet her, eller du kan søge på »Pilestræde« i den app, hvor du normalt hører dine podcasts. 2. Journalist Anne Meisner Synnestved har været i Nuuk, hvor hun selv har boet i flere år, for at dække det grønlandske valg. Som de fleste ved, resulterede valget i en overraskende storsejr til det socialliberale parti Demokraati. Formanden, Jens-Frederik Nielsen, siger, at man skal »skynde sig langsomt« ud af Rigsfællesskabet. Hvordan skal vi læse det i København? Anne Sofie Allarp har haft Anne Meisner Synnestvedt i »Pilestræde«. Du kan høre interviewet her. 3. Svend Brinkmann troede, at USA og Europa var ens. Nu er vores forskellige værdier blottede, og psykologiprofessoren ser kun én vej ud af den eksistentielle smerte. Vi står over for muligheden for at genopfinde os selv. Du kan høre journalist Kristian Lindberg læse interviewet med Brinkmann højt her. Fik du set? 1. Berlingske har i løbet af de seneste måneder afdækket problemer med vold i den danske folkeskole. Data indsamlet af de tre journalister bag serien viser, at der er mere vold på skoler med en højere andel af ikkevestlige elever. Du kan høre journalist Kasper Fast fortælle mere om afdækningen af problemet i videoen her. 2. Og så havde der desværre sneget sig en fejl ind i mit sidste nyhedsbrev, hvor jeg henviste til en video, der endnu ikke kunne ses på berlingske.dk. Så hvis du gerne vil se videoen med Frederik Schou-Nielsen, der først var 27 år, da han flyttede hjemmefra for at flytte sammen med sin kæreste, finder du den her. Fik du læst? Middelhavskosten består af otte kostprincipper: De handler blandt andet om at spise masser af grøntsager, frugt og bælgfrugter og begrænsede mængde rødt kød og sukker. Og hvis vi skal holde os til, hvad der er videnskabeligt belæg for, er det den form for kost, der er sundest at spise. Grete Heslou havde taget medicin for sit blodtryk i mange år. Men hun kunne smide medicinen på porten, da hun gik over til middelhavskost. Du kan læse Julie Dalgas' interview med Grete Heslou her. https://www.berlingske.dk/indland/faa-tips-til-den-sundeste-kost-og-hoer-hvad-resultatet-af-valget-i
シェアする